Studentermedhjælper til enheden for Uddannelse og Kompetenceudvikling i Socialforvaltningen

Søg jobbet

Politik og administration
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vil du være med til at drive uddannelses- og kompetenceudviklingsindsatser for Socialforvaltningens medarbejdere?

Vi søger en studentermedhjælper til enheden Uddannelse og Kompetenceudvikling i Københavns Kommunes socialforvaltning. Her bliver du en del af en nyopbygget enhed med høj faglighed. I enheden er vi 10 medarbejdere og en enhedschef, som alle arbejder med drift og udvikling af indsatser, som skal sikre, at Socialforvaltningens ca. 8000 medarbejdere får den nødvendige kompetenceudvikling. Målet med kompetenceudviklingen er, at vi som forvaltning fortsat fremover kan løse vores kerneopgave: at hjælpe udsatte københavnere med at realisere et godt liv på egne præmisser.

Om jobbet
En del af enhedens arbejde handler om at koordinere, at elever og studerende fra bl.a. erhvervsskoler og Københavns Professionshøjskole kommer i praktik rundt omkring i Socialforvaltningen. En anden del handler om at udvikle og optimere vores arbejdsgange inden for kursusadministration, herunder brugen af kommunens Learning Management System, Plan2learn.

Vi har brug for din hjælp til følgende opgaver:

  • Koordinere fordelingen af forskellige typer elever og studerende
  • Gennemgå og kvalificere Excelark mhp. at sikre, at studerende og praktikvejledere i forvaltningen modtager evalueringer af praktikforløb
  • Opsætte afrapporteringer i PowerPoint
  • Udføre opgaver i Plan2learn, fx oprette kurser, lave elektroniske fremmøderegistreringer, trække datarapporter m.m. (bare rolig, du vil få undervisning i Plan2learn)
  • Øvrig kursusadministration, fx oprette ansøgninger til Den Kommunale Kompetencefond og opfølgningsopgaver i Excel
  • Hjælpe med mødeforberedelse og mødebookinger i Outlook

Om dig
Vi forestiller os, at du

  • Er i gang med en videregående uddannelse, fx inden for HR, uddannelsesvidenskab eller en samfundsvidenskabelig uddannelse og har mindst to år tilbage af din studietid
  • Arbejder systematisk og struktureret og kan lide at skabe overblik
  • Kan lide at fordybe dig og have fokus på detaljer
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • Har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer
  • Evt. har erfaring med Office-programmerne (Outlook, PowerPoint eller Excel)

Hvad tilbyder vi?

  • Grundig introduktion til dine arbejdsopgaver og de relevante systemer
  • Et spændende indblik i uddannelses- og kompetenceudviklingsområdet i en stor offentlig organisation
  • Et godt arbejdsmiljø i form af en fagligt ambitiøs enhed med fokus på samarbejde og en uformel omgangstone

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse og hensyn til studiet.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende HK-overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Vi holder til i Bernstorffsgade 17 i København V – tæt på Hovedbanegården.

Tiltrædelsesdato er snarest muligt eller senest den 1. august 2026.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte organisationskonsulent Cecilie Skovgaard-Petersen på 24 62 42 38.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 7. maj 2026
Vi afholder samtaler i uge 20.